Først et kæmpe tillykke med beslutningen om at sige JA til hinanden!
Vi ved ,at I nu skal til at planlægge en masse ting til jeres livs fest. I den forbindelse opstår der en masse spørgsmål. Vi vil gerne være behjælpelige med råd og vejledning til alle de blomster I måtte få brug for. Vi tilbyder nemlig at lave brudebuket, knaphulsblomster, brudepiger, evt. kirkepynt og blomster til festen.
For at vi sammen har ro og fred til at gennemgå alle detaljer til jeres bryllup, så anbefaler vi at du booker et møde. Du kan ringe til os på tlf. 4614 8494, og vi finder en dag snarest for at få alle idéerne og ønskerne ned på papiret og få sat krydset i vores kalender.
I højsæsonen er det nemlig en god ide at booke i god tid, da vi kun tager et vist antal bryllupper ind pr weekend!
Herunder kan du se et par eksempler på, hvordan en brudebuket kan se ud i både facon og farver. Men husk at hver brud er unik, og det er blomsterne også.
Vi glæder os til at få designet den smukkeste brudebuket, og hjælpe jer i mål!
Vidste du, at vi også binder corsager til gommen? Corsager er også kendt som brystbuketter. De bliver lavet på en lille speciel holder, således at gommen nemt kan sætte den på jakken og ikke ødelægger tøjet.
Disse corsager bruger man både til gommen, bestman, far, svigerfar og evt. brødre.
Skal du bruge brudepigebuketter kan du med fordel oplyse deres alder, hvis det er små børn. Ved den information binder vi buketterne, så alle aldre og størrelser kan gå med den selv.
Nogen gange kan det være en god idé at sætte ord på det udtryk du/I ønsker. Det kan eksempelvis være ord som; vild, romantisk, fyldig, simpel, enkel, lys, farverig, finurlig, vinterlig, sommerlig, høj, rokoko, feminin, rustik, med flere.
Du kan både blive inspireret her på siden, men også på vores Facebook https://www.facebook.com/blomstersnedkeriet og Instagram https://www.instagram.com/blomstersnedkeriet_viby_sj/